Som siden her jo nok afspejler, så er jeg lidt ,"meget", vild med dyr. De giver mig så meget ro og glæde, at det er

det hele værd. Jeg glædes, når de er glade og trives, og de bliver glade for mig, når jeg er god ved dem. Det må

da være noget af det vigtigste i livet. Jeg ryger og drikker ikke, og skaber ikke gæld, men bruger hvad jeg har af

 ting og sager, til det er slidt op, så rækker indtægterne sagtens til en herlig dyreflok....

Jeg er ikke helt sikker på, hvor mange der i virkeligheden er, men en ting er jeg helt sikker på, de bliver passet

godt på, og snakket med, og hver især svarer som de nu kan bedst.

                      

Jamen det er jo bare høns!!! Ja det kan da godt være at det bare ligner høns, men når så vi snakker til

dem, så fortæller de gerne hele deres livshistorie, og går vi ind til dem, så står de på vores træsko, for

at komme tættest på, og få vores opmærksomhed, de er da herlige...

                    

Gode gamle Walde, ja ham kan man da også kun holde af. Han er meget glad for mor, og vil

helst være, hvor mor er. Han er en hul i hæk hund, vist nok labrador/new foundlænder. Han har

fødselsdag 2 dage efter valdemars dag, så derfor hedder han Walde. En super kærlig hundebasse,

med en skøn pels, der drysser af på mors gulve, så støvsugeren af og til kommer på overarbejde.

Det er dog ikke kun Waldes skyld, det med støvsugeren, for vi har jo 3 store vovser, og de er meget

velopdragne, så selvom vi næsten har 200 kg vovser, så mærker vi dem ikke!!! Vi hører dem mere,

når de snorker. De deltager i alt hvad vi foretager os, både ude og inde, og kender rigtig mange,

af hjemmets rutiner, så de ved hvad vi skal ,og hvornår. Det er svært at forklare dem, at nu har vi ferie,

og derfor skal vi ikke ud og smøre madpakker!!!! Der falder jo altid en sidste bid af, i streng

række følge 1 Walde, 2 Anton og 3 Nicki. Altid sådan, det giver ro, og ingen bliver glemt og snydt,

og de ved det...

                     

"Lille Anton", ligger altid og lytter ved døren, for han er meget vagthund, men glad for folk han kender.

                    

Nicki har vi fået som voksen hund, hun var godt 6 år da vi overtog hende, men det gik ok.

Hun var ikke så glad for sin 3. plads, men det har hun affundet sig med nu. Som du kan se,

masser af hår til den daglige støvsugning, fra de 3 herlige bamser, men vi ville ikke undvære

en eneste af dem af den grund!!!! De hører til husstanden....

                    

Når vi har hundefødselsdag, så bliver der bagt en "kage-hund" til fødselaren. Det er et af

årets højdepunkter her hos os. Vi andre "nøjes" med en ganske almindelig firkantet brunsviger!

Anton hjælper med at tage roer op 2. oktober 2010

8 april 2012. Alle 3 små næsten 200 kg skødehunde lå samlet, så man kunne tage et fælles foto